Derfor skal du ikke bruge en page builder til dine blogindlæg

af | Webdesign, WordPress

Jeg har læst mange gange, at det ikke anbefales at bruge Divi Builder til blogindlæg. Det samme gælder for andre page builders som for eksempel Elementor, Beaver Builder, Visual Composer, Thrive Builder, Oxygen og sikkert mange flere, som jeg ikke kender.

Men det var jeg ligeglad med, for ”jeg ville bruge Divi for evigt og altid”, og ”jeg havde brug for min kreative frihed”.

Derfor byggede jeg mine første 26 blog posts med Divi builder.

Hver og et bestod af hhv. tekst-, billed-, video- call to action- og opt-in-moduler, selv om jeg godt var klar over, at det ikke var smart på længere sigt.

Page builder Divi brugt på blogindlæg
Her er Divi page builderen brugt til at bygge et blogindlæg op med forskellige moduler.

Hvorfor skal man ikke bruge Divi builder eller andre page builders til blogindlæg?

Altså. Jeg har nok set de første 50 gange i diverse Facebook-grupper og på blogs, at det ikke anbefales at bruge Divi på blogindlæg.

Begrundelsen er, at hvis man en dag ønsker at eksportere sine blogindlæg eller skifte tema eller page builder, så er man på den. For det kan man ikke umiddelbart.

Eller jo man kan godt, men det kræver et stort pillearbejde med hive alt indhold ud af builder-modulerne og med at lægge det ind i WordPress’ indbyggede editor.

Jeg har flyttet indhold fra Divi builder til WordPress classic editor

Eller rettere… det har min praktikant Andreas og jeg. Jeg besluttede, at nu skulle det være. Og sikke et arbejde. Både han og jeg har lært en masse af processen. Bl.a. indeholdt mine ældste blogindlæg en masse inline styling, der lå og rodede i span-tags i HTML-teksten.

Page builder indhold flyttet til WordPress classic editor og ligger i en skabelon bygget med Divi's temabygger

Hvorfor flytte ud af page builderen nu?

  1. For ikke så længe siden kom der en stor opdatering til den page builder (Divi), jeg bruger. De har udviklet en temabygger, hvori man kan lave flotte skabeloner, som blogindlæggene lægger sig i, så de bliver meget pænere end WordPress standard – OG man slipper for at installere et plugin til at bygge skabelon i.
  2. Selv om jeg ELSKER Divi, må jeg erkende, at der kan ske ”ting”, der kan komme til at betyde, at jeg en dag flytter til et andet værktøj, og så gælder det om at være parat.
  3. Jeg havde brug for en opgave, som min praktikant, der læser webudvikling, kunne hjælpe med og lære af. Denne har været helt perfekt til at få WordPress ”under neglene”.

Derfor blev det nu.

Resultatet er endnu flottere end før, omend jeg måtte sluge et par kameler undervejs, når vi slagtede en flot call to action her og en email opt-in der.

Konklusion: Modstå fristelsen ved at bruge din page builder til blogindlæg. Brug din temabygger til at bygge en smuk skabelon i stedet.

De allerbedste hilsner

Rikke Ekelund

Skribent

Artiklen her er skrevet af mig. Jeg hedder Rikke Ekelund, og det er primært mig, der skriver her på bloggen. Til dagligt arbejder jeg som freelance webdesigner med at bygge hjemmesider til mine kunder, som jeg også hjælper med drift og support.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også…

Effektiv håndtering af brugerroller og tilladelser i WordPress

Effektiv håndtering af brugerroller og tilladelser i WordPress

Når du driver en hjemmeside, er det afgørende at have styr på brugerroller og tilladelser, især for større virksomheder og dem, der opererer internationalt. Dette sikrer ikke kun din hjemmesides sikkerhed og integritet, men hjælper også med at definere hvert...

Evaluer din hjemmeside i 5 trin

Evaluer din hjemmeside i 5 trin

Hvad siger din hjemmeside om dig? Hvis dette spørgsmål er svært at besvare, eller hvis du ikke er sikker på, om du selv kan lide svaret, så er her en hurtig guide til, hvordan du kan evaluere din hjemmeside. Hvis den eneste indtryk en person havde af dig eller din...