Hej, jeg hedder Rikke Ekelund

OBSESSED NØRD

i husmoderklær’

Mit navn er Rikke Ekelund, og jeg brænder for at hjælpe dig, som får stress-symptomer af ord som backend, HTML, FTP client og CSS. Min verden er fyldt med apps og smarte IT-værktøjer, som jeg synes gør livet nemmere for dig og mig.

Når jeg ikke arbejder som en besat med mine dejlige kunders projekter og opgaver, opererer jeg som koordinerende og eksekverende husmoder fra adressen i Birkerød.

Rikke Ekelund

Corporate type & Selfmade Designer

Jeg har mere end 20 års erfaring fra jobs af administrativ karakter fra bl.a. globale “Corporate” virksomheder. Jeg har typisk arbejdet som koordinator og er altid blevet involveret i udvikling af it-systemer. I sommeren 2016 sluttede mit trygge lønmodtagerjob, og jeg besluttede mig hurtigt for at sadle om.

Jeg brugte al min tid i et halvt år på at opbygge kompetencer inden for WordPress hjemmesidedesign, brugervenlighed, grafisk design og digital markedsføring. Herefter startede jeg min lille solovirksomhed og arbejder hver dag  med at udvikle mine kompetencer.

Selv om jeg har min virksomhed alene, er jeg ikke alene. Jeg har nogle dygtige og erfarne samarbejdspartnere, der altid har min ryg, når min værktøjssamling ikke slår til.

Unik kombi

Jeg er heldig at have en god kombination af personlige kompetencer: En veludviklet kreativitet og evnen til at skabe struktur og systemer. Jeg kan både håndtere og analysere data i et stort Excel-ark og skabe et lækkert visuelt design.

Online netværker

Trods min præference for at sidde hjemme bag computerskærmen, er jeg en effektiv netværker. Mine kontakter har glæde af, at jeg opfatter deres behov og kompetencer og sætter dem i kontakt med med hinanden, hvor det giver mening og værdi.

Privat

Privat er jeg eksil-nordjyde med hus i Birkerød, hvor jeg også arbejder, løber i naturen og træner hos Reezet og Studio EMS. Sammen med min mand har jeg to hjemmeboende børn. Jeg elsker gode gerninger, som om jeg bl.a. udøver ved at samle skrald i naturen, og ved at være besøgsven for Røde Kors. Det er også mig, der maler abstrakte malerier ovre på rikkeekelund.com.

Du er velkommen til at besøge min LinkedIn-profil for at se mit CV m.m. Tøv endelig ikke med at sende en invitation, hvis vi ikke allerede er forbundet derovre.

“Show it don’t tell it”…

… siger man. Hvis du vil vide, hvad mine kunder siger, jeg er for en, så står det her.

Rikke Ekelund

MBTI-profil: ISTJ

SKAL VI SES

på sociale medier?

“Rikke er nærmest ikke til at komme udenom.

Hun tager ikke bare opgaven for at tage den, men indgår først et samarbejde når hun ved hun kan skabe værdi.

Og så er hun virkelig et rart menneske!”

David Bræmer-Jensen

Grøn profil

Jeg gør mig umage med at holde mit CO2-aftryk lavt. Eksempelvis opbevarer jeg kun komprimerede billed-filer til og på de hjemmesider, jeg laver. Jeg gemmer således ikke original-filer, der optager unødvendig plads på servere. Når et hjemmesideprojekt er afleveret, sletter jeg alle filer på mit OneDrive efter 30 dage.

Jeg er parat til at høre om dit projekt

Vil du også have en knivskarp hjemmeside, så ring til mig på 26 24 25 76 eller skriv og fortæl mig noget mere.

Det koster ikke noget at spørge.