Natteskræk – hvad er det, og hvordan du får det til at gå over?

Ny viden om natteskræk (2023–2025)

Jeg har d. 22. april 2025 bedt ChatGPT om at undersøge nyeste viden fra 2023 til 2025 og lave et overblik over det. Overblikket er ikke med i lydfilen. Her er overblikket inkl. kilder i uredigeret form fra ChatGPT:

Indledning

Natteskræk (søvnterror) er en søvnforstyrrelse, hvor personen pludseligt vækkes delvist fra dyb søvn i en tilstand af panik. Det forekommer hyppigst hos børn og indebærer voldsomme episoder med panikagtig opvågning, ofte ledsaget af skrig, konfuse bevægelser og udtalt skrækslagenhed – typisk uden at personen bagefter kan huske episoden ( Sleep Terrors: An Updated Review - PMC ) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). De fleste børn med natteskræk er umulige at trøste under anfaldet men falder til ro og sover videre, hvorefter de har amnesi for hændelsen næste dag ( Sleep Terrors: An Updated Review - PMC ). Selvom fænomenet primært optræder hos børn i førskole- og tidlig skolealder, kan natteskræk også forekomme hos voksne, om end langt sjældnere (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Nedenfor gennemgås den nyeste viden fra 2023–2025 om årsager til natteskræk, opdaterede behandlingsmuligheder, nye genetiske og neurologiske fund, epidemiologi samt sammenhængen med andre lidelser.

Nye forskningsresultater om årsager

Natteskræk klassificeres som en arousal-parasomni – en opvågningsforstyrrelse, hvor man går fra dyb ikke-REM søvn til en delvis vækket tilstand (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Den præcise årsag er stadig uklar, men nyere forskning bekræfter, at episoderne skyldes en ufuldstændig opvågning, hvor hjernen “sidder fast” mellem dyb søvn og vågen tilstand (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Dette forklarer de dramatiske reaktioner (autonom alarmberedskab, panik) trods manglende bevidst erkendelse hos den sovende.

Flere faktorer menes at disponere for natteskræk:

• Genetisk disposition: Parasomnier som natteskræk og søvngængeri ses ofte familiært, hvilket tyder på arvelige faktorer (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review). Tvillingestudier har f.eks. vist høj konkordans for natteskræk hos enæggede tvillinger (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review). Man har endda fundet bestemte immunologiske genvarianter (HLA-typer) associeret med parasomnier – fx HLA-DQB1*05 ved søvngængeri – hvilket antyder, at immungenetiske faktorer kan påvirke tilbøjeligheden (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review).
• Søvnfragmentering: Nyere studier antyder, at personer med natteskræk har svært ved at opretholde kontinuerlig dyb søvn. Hurtige mikro-opvågninger fra slow-wave sleep kan “trigge” en terror-episode hos disponerede (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment). Både natteskræk og søvngængeri opstår under dyb søvn (N3) og menes at skyldes en brist i overgangen mellem søvnstadier, hvor hjernen aktiveres netop nok til at udløse panikreaktionen, men ikke nok til fuld bevidst opvågning.
• Stress og søvnmangel: Fysisk eller emotionel stress, overtræthed samt uregelmæssig søvn kan udløse anfald (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Feber hos børn kan have samme effekt – begge dele øger andelen af dyb søvn, hvilket ser ud til at øge risikoen for natteskræk (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). En række tilfælde tyder også på, at store livsændringer eller traumer kan precedere førstegangs-tilfælde af natteskræk hos børn.
• Psykiske traumer og PTSD: Selvom natteskræk traditionelt ikke betragtes som drømmebetinget, tyder nyere observationer på, at personer med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) kan opleve parasomni-episoder, der ligner natteskræk (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). I disse tilfælde kan episoderne være traume-relaterede (personen genoplever brudstykker af traumet under søvn) og opstår ofte sammen med klassiske mareridt. Klinisk adskiller PTSD-relateret “night terror” sig fra et almindeligt mareridt ved, at personen kan vågne i panik og forvirring uden klar erindring om indholdet, hvilket netop er kendetegnende for natteskræk. Sådanne sammenfald har øget interessen for, om ekstreme stressrespons i hjernen (f.eks. forhøjet noradrenalin-niveau under søvn) kan udløse natteskræk-lignende episoder hos traumatiserede individer.
• Serotonin-teori: En nyere hypotese peger på ubalance i hjernens signalstoffer som en mulig bidragsyder. Det er foreslået, at serotoninsystemet kan være involveret, da enkelte klinikere har rapporteret forbedring ved behandling med SSRI-antidepressiva hos patienter med svær natteskræk (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Denne tilgang bygger på fund, der antyder lave serotoninniveauer under dyb søvn kan øge tendensen til parasomni. Evidensen er endnu sparsom, men det illustrerer, at forskere søger neurokemiske forklaringer på lidelsen ud over de rent søvnfysiologiske.

Ny forskning har også kigget på hjernens struktur og funktion ifm. natteskræk. Generelt har man ikke fundet nogen konsistente neurologiske abnormiteter hos personer med natteskræk – hjernescanninger og neurologiske undersøgelser er som oftest normale (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Der er dog rapporteret tilfælde, hvor fokale hjernedysfunktioner ser ud til at udløse natteskræk. Et eksempel er en 48-årig kvinde, der pludselig udviklede hyppige natteskrækanfald; søvn-EEG og MR-scanning pegede på en unormal aktivitet i thalamus, hjernens sensoriske “relæstation” (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment). Thalamus filtrerer sanseindtryk under søvn, og dysfunktion her kan tænkes at medføre, at alt for kraftige signaler når frem og vækker personen i panik. Dette enkelttilfælde (og lignende case-rapporter) indikerer, at sjældne organiske årsager – såsom lokale hjerneskader eller -læsioner – kan udløse natteskræk hos voksne, selvom det ikke er den primære mekanisme i almene tilfælde.

Sammenfattende peger de seneste par års forskning på, at natteskræk opstår via et samspil af faktorer: En medfødt tendens til ufuldstændige opvågninger fra dyb søvn, påvirket af stressorer og søvnforstyrrelser. Den præcise mekanisme er ikke fuldt klarlagt, men ny evidens har styrket teorien om, at natteskræk grundlæggende er en forstyrrelse i hjernens regulering af søvn/vågen-tilstand (arousal), snarere end et resultat af livlige drømme eller psykiske konflikter.

Opdateret viden om behandling

I de fleste tilfælde er natteskræk benign og forbigående, især hos børn, så hovedfokus er på tryghed og forebyggelse frem for medicinsk indgriben (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Opdaterede retningslinjer og ekspertanbefalinger betoner følgende tiltag:

• Beroligelse og sikkerhed: Det vigtigste er at beskytte personen (typisk barnet) under en episode og sørge for, at vedkommende ikke kommer til skade. Forældre rådes til ikke at forsøge at vække barnet fuldt under et anfald, men i stedet blive hos barnet, tale roligt og sikre, at barnet ikke falder eller støder ind i noget (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Man kan eventuelt ganske blidt føre barnet tilbage i liggende stilling. Det anbefales at gøre soveværelset så sikkert som muligt: fx ved at fjerne farlige genstande, sikre at vinduer og døre er låst, polstre gulvet ved sengen og evt. benytte en sengehest (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Sådanne tiltag er især relevante, hvis barnet også har tendens til at forlade sengen (søvngænger-lignende).
• Tilstrækkelig søvn: Et centralt element i forebyggelsen er god søvnhygiejne. Regelmæssige sengetider og nok søvn i forhold til alderen kan reducere hyppigheden af natteskræk betydeligt (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). At undgå overtræthed er vigtigt, da søvnmangel typisk øger andelen af dyb søvn næste nat og dermed kan udløse flere episoder. For børn kan en tidligere sengetid eller en ekstra lur i dagtimerne nogle gange mindske forekomsten.
• Undgå udløsende stoffer: Visse substanser kan forværre natteskræk. Alkohol inden sengetid er kendt for at fragmentere søvnen og kan øge tendensen – dette gælder især for voksne med sporadisk natteskræk (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Ligeledes bør koffein undgås i timerne før sengetid. Der er også rapporter om, at visse lægemidler kan trigge parasomnier (fx nogle anxiolytika eller sovemidler), så hvis natteskræk opstår efter opstart af ny medicin, bør lægen konsulteres (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention).
• Behandling af underliggende søvnforstyrrelser: Fordi natteskræk ofte provokeres af mikro-opvågninger, kan andre søvnforstyrrelser spille ind. Obstruktiv søvnapnø (OSA) er et eksempel – hyppige vejrtrækningspauser medfører gentagne arousals, som kan manifestere sig som natteskræk hos visse patienter. Hvis en person med natteskræk også snorker eller udviser apnøer, bør vedkommende udredes og behandles for OSA; dette kan i mange tilfælde eliminere natteskræk-episoderne (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Det samme gælder for periodiske benbevægelser (PLMD) eller Restless Legs Syndrome – behandling af disse (fx med jernsupplement eller medicin) kan indirekte afhjælpe natteskræk (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention).
• Minimér natlige forstyrrelser: Generelt tilrådes et roligt sovemiljø. Pludselige lyde eller berøringer om natten kan vække hjernen brat. Det kan derfor hjælpe at holde kæledyr ude af soveværelset om natten, hvis de har tendens til at hoppe op i sengen, samt at bruge ørepropper eller lydisolation mod udefrakommende støj (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Mørklægning og en behagelig temperatur kan ligeledes skabe mere ro omkring søvnen.

Hvis et barn har meget hyppige eller voldsomme episoder, der påvirker barnets eller familiens søvnkvalitet, kan man overveje planlagte opvågninger som en specifik intervention. Denne metode, som er blevet finpudset i løbet af de seneste år, går ud på at vække barnet kortvarigt før et typisk anfald indtræffer, for at bryde søvncyklussen. For eksempel kan forældre vække barnet ca. 15–30 minutter inden det tidspunkt, hvor barnet plejer at få natteskræk (hvis episoderne er temmelig rytmiske hver nat) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Barnet holdes vågen i et par minutter og får lov at falde i søvn igen. Ny teknologi har gjort denne teknik lettere: Et vibrerende apparat (som en lille disk under madrassen) kan via en smartphone-app programmeres til at vibrere på det estimerede tidspunkt, hvor en natterror ellers ville opstå, hvilket fragmenterer den dybe søvn ganske lidt og forhindrer selve anfaldet (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Tidlige kliniske evalueringer tyder på, at sådanne søvnvibrations-enheder kan reducere frekvensen af episoder markant og forbedre søvnkvaliteten for hele familien (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Denne teknik er et eksempel på, hvordan forskningen fra 2023 understøtter en proaktiv tilgang: i stedet for blot at reagere på anfald, forsøger man at forhindre dem ved at ændre søvnmønsteret.

Medicinsk behandling anvendes kun i sjældne tilfælde af natteskræk – især fordi tilstanden oftest er selvlimiterende hos børn (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Hos børn frarådes medikamenter generelt, da bivirkninger kan opveje den begrænsede gevinst (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). I meget svære tilfælde med hyppige anfald kan en læge dog overveje kortvarig medicinering ved sengetid. Traditionelt har benzodiazepiner (f.eks. diazepam) i lav dosis været brugt i en kort periode til børn, der vågner hysteriske hver nat, hvilket kan bryde cyklussen ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ). Nyere case-rapporter bekræfter, at benzodiazepiner kan forkorte og mildne episoderne – en effekt tilskrevet midlernes søvndæmpende og angstdæmpende virkning ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ).

Hos voksne retter behandlingen sig først og fremmest mod underliggende årsager. Hvis natteskræk opstår i forbindelse med alkoholmisbrug, er nøglen at få behandlet misbruget; studier viser, at når patienter med alkoholbetinget søvnforstyrrelse kommer i afvænning og får stabiliseret deres søvn, mindskes eller forsvinder natteskræk-anfaldene typisk ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ). Tilsvarende vil behandling af PTSD eller angst hos en voksen ofte reducere natlige panikanfald. I situationer hvor sådanne tiltag ikke er nok, kan lægemidler komme på tale: Små doser af langtidvirkende benzodiazepin (fx clonazepam) ved sengetid har i nogle studier vist sig effektive til at forhindre de mest voldsomme episoder hos voksne, der ellers risikerer at komme til skade under anfald (Sleep Terrors Medication - Medscape Reference). Også tricykliske antidepressiva er blevet anvendt off-label mod kronisk natteskræk med noget effekt (disse kan forkorte dyb søvn og have en mild angstdæmpende virkning). Anvendelse af SSRI (antidepressiva) er ligeledes beskrevet i nyere litteratur (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf), men evidensen for deres virkning på natteskræk er endnu sparsom. Generelt skal medicinsk behandling hos voksne tilpasses individuelt og monitoreres nøje, da midler som benzodiazepiner kan påvirke søvnstrukturen og have misbrugs-/tilvænningspotentiale.

Det overordnede nye behandlingsparadigme er en multimodal tilgang: Man kombinerer søvnhygiejne og tryghedsskabende tiltag med målrettede interventioner mod udløsende faktorer, og man griber kun til medicin, hvis problemet er alvorligt og invaliderende. Kognitiv adfærdsterapi eller afspænding kan hjælpe, hvis stress eller traumer bidrager til natteskrækken ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ). Samtidig ved man nu, at prognosen er god – næsten alle børn “vokser fra” natteskræk i takt med modningen af centralnervesystemet (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Fokus for behandlingen er således at afbøde generne her-og-nu og sikre, at personen (og familien) kan føle sig tryg, indtil forstyrrelsen forhåbentlig forsvinder af sig selv.

Genetiske og neurologiske fund

Der er i de seneste år kommet øget fokus på de biologiske aspekter af natteskræk. Arvelighed ser ud til at spille en væsentlig rolle. Familier med parasomni-historik oplever ofte, at flere medlemmer rammes af lignende søvnforstyrrelser, hvilket underbygges af forskningsresultater: Studier på enæggede tvillinger har vist en høj overensstemmelse i tendensen til natteskræk (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review). Samtidig tyder populationsdata på, at børn har større risiko for natteskræk, hvis en af deres forældre har haft det eller fx har gået i søvne (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review). En nyere oversigtsartikel konkluderer således, at der er en “løs genetisk korrelation” for natteskræk, dvs. en tydelig familiær ophobning, omend arvegangen ikke følger et enkelt gen (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf).

På genniveau er der ikke identificeret specifikke mutationer, der forårsager natteskræk. Alligevel har forskningen afsløret nogle spændende sammenhænge: Som nævnt er bestemte HLA-genotyper (en del af immunforsvaret) associeret med parasomnier (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review). Dette kan indikere en forbindelse mellem immunsystemet og søvnregulering. Derudover ved man, at søvnmønstre – fx andelen af dyb søvn – i høj grad er genetisk påvirkede hos den enkelte. Således kan et barn arve en tendens til “dyb søvn med pludselige opvågninger” fra sine forældre, selvom vi endnu ikke kan pege på en bestemt DNA-sekvens der forklarer natteskræk direkte.

Neurologisk forskning har ligeledes bidraget med ny indsigt. Natteskræk betragtes primært som en funktionel forstyrrelse i hjernen frem for en strukturel skade. Typisk finder man ingen abnormiteter på MRI- eller CT-scanninger af hjernen hos personer med natteskræk (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). EEG-undersøgelser udenfor selve anfald viser som regel normal baggrundsaktivitet. Under anfaldene ser man karakteristisk en abrupt overgang fra dyb søvn til vågen EEG-mønster uden forudgående REM-søvn, hvilket adskiller natteskræk fra mareridt på EEG. Der er dog gjort isolerede neurologiske fund, som belyser mekanismen: For eksempel viste en case-report, at øget thalamus-aktivitet under søvn fremkaldte gentagne natteskræk hos en patient (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment). Dette peger på thalamus’ rolle i at filtrere stimuli under søvn – hvis thalamus “vækkes” for meget, kan det udløse et panikanfald midt i søvnen. Andre undersøgelser har fokuseret på det autonome nervesystem: Man har set, at børn med tendens til natteskræk ofte har en kraftigere puls- og svedreaktion ved lette opvågninger end børn uden natteskræk, hvilket tyder på en medfødt overfølsomhed i alarm-systemet.

Det er også klart, at vedvarende natteskræk i voksenalderen kan være et tegn på anden underliggende neurologisk patologi. Neurologer advarer om, at nogle anfald af natterædsel hos voksne i virkeligheden kan være epileptiske anfald fra frontallapperne (Strange episodes during sleep – epilepsy or parasomnia? | Tidsskrift for Den norske legeforening). Særligt nattetidige frontale anfald (Nocturnal Frontal Lobe Epilepsy) kan give pludselige motoriske episoder med råb, vilde bevægelser og skrækudtryk, der ligner natteskræk. Derfor anbefales det, at voksne med usædvanligt hyppige eller sene debuterende natteskræk gennemgår en søvn-EEG eller polysomnografi for at udelukke epilepsi. Heldigvis viser statistik, at størstedelen af børn med natteskræk ikke udvikler epilepsi senere hen (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf), men opmærksomheden på differentialdiagnoser er skærpet i lyset af disse fund.

Ny neurovidenskabelig forskning forsøger i øvrigt at kortlægge bevidsthedsniveauet under parasomnier. Et banebrydende studie fra 2024 optog non-REM parasomni-episoder (herunder søvnterror) med højopløselig EEG og interviewede straks efter forsøgspersonerne om deres oplevelser (Shared EEG correlates between non-REM parasomnia experiences and dreams | Nature Communications). Det fandt stedvis overlap med drømme: Hos ca. halvdelen af forsøgspersonerne, som havde en vis bevidst oplevelse under episoden, sås et EEG-mønster forud for opvågningen, der mindede om det ved drømme (høj-amplitude langsomme bølger frontalt sammen med aktivering bagtil) (Shared EEG correlates between non-REM parasomnia experiences and dreams | Nature Communications). Omvendt, når personer ingen erindring havde (ca. 19% af tilfældene), var der mindre tegn på denne blandede aktivitet. Disse resultater tyder på, at hjernen under natteskræk kan pendulere mellem bevidstløs “automatisk” reaktion og en form for drømmelignende tilstand. Det udfordrer det ældre syn på natteskræk som 100% ubevidste – nogle episoder kan indeholde et drømmende element, selvom personen ikke kan reagere normalt. Dette er et vigtigt nyt input til forståelsen af bevidsthed under søvn: Parasomni-oplevelser og drømmeaktivitet kan dele fysiologiske mekanismer (Shared EEG correlates between non-REM parasomnia experiences and dreams | Nature Communications), og studiet antyder, at selv under dyb søvn kan fragmenter af bevidsthed opstå. Sådanne neurofysiologiske fund bidrager til en dybere forståelse af natteskræk og kan på sigt hjælpe med at differentiere subtyper af lidelsen (fx med eller uden mentale billedrer under anfald).

Samlet set bekræfter de nyeste genetiske og neurologiske undersøgelser, at natteskræk er en kompleks lidelse med en biologisk basis. En arvelig komponent gør visse individer disponerede, og særlige neurologiske forhold (f.eks. unormal thalamus-aktivitet eller – meget sjældent – nattlige epileptiske anfald) kan i nogle tilfælde være udløsende. Hos langt de fleste er hverken strukturel hjerneskade eller epilepsi til stede; i stedet peger evidensen mod, at natteskræk opstår i et spændingsfelt mellem genetik, søvnregulering og stressfaktorer, som tilsammen bestemmer hjernens tendens til at “gå i panik” under dyb søvn.

Epidemiologiske opdateringer (hyppighed og risikogrupper)

Natteskræk er relativt hyppigt forekommende i barndommen. Nye data bekræfter tidligere estimater: omkring 30% af alle børn oplever mindst én episode af natteskræk i løbet af barndommen (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention), med højeste prævalens mellem 3 og 7 års alderen. En nyere canadisk kohorteundersøgelse fandt, at forekomsten allerede hos småbørn (1–3 år) lå stabilt omkring 16–20% på tværs af måletidspunkter (Sleep terrors in early childhood and associated emotional-behavioral problems - PubMed). Dette indikerer, at natteskræk kan optræde meget tidligt i livet og er forholdsvis almindeligt i de første leveår. Heldigvis er tilstanden oftest forbigående: De fleste børn vokser fra natteskræk inden teenageårene – typisk omkring 10-års alderen (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Der synes ikke at være nogen markant kønsforskel hos børn; drenge og piger rammes lige hyppigt (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf).

I voksenalderen er natteskræk langt sjældnere. Nye opgørelser angiver, at cirka 2–3% af voksne har tilbagevendende søvnterror-episoder (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Nogle studier opererer med en lidt højere øvre grænse (op til ca. 6–7%) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ), men uanset hvad er det et mindretal af voksne, der oplever dette fænomen. Når voksne har ægte natteskræk-episoder (altså ikke blot mareridt), er der ofte særlige disponerende forhold på spil, som forklaret nedenfor.

Risikogrupper og associerede faktorer: Moderne epidemiologiske undersøgelser har identificeret en række faktorer og grupper med øget risiko for natteskræk:

• Familiehistorie: Genetisk disposition er en af de stærkeste risikofaktorer. Børn af forældre, der selv har lidt af natteskræk eller andre parasomnier, har markant øget risiko for at udvikle det (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review). Omvendt ses natteskræk sjældnere i familier uden nogen historik af usædvanlige søvnforstyrrelser.
• Stress og traumer: Både akutte stressorer og langvarige traumer kan øge tendensen. Som nævnt ses det ofte, at børn, der har gennemlevet voldsomme oplevelser eller psykisk stress (f.eks. hospitalsindlæggelser, ulykker eller overgreb), efterfølgende får hyppigere natteskræk ( Nightmares and Sleep Disturbances in Children with PTSD: A Polysomnographic and Actigraphy Approach Evaluation - PMC ). Blandt børn med diagnosticeret PTSD er forekomsten af parasomnier (inkl. natteskræk) høj – en undersøgelse fandt, at over halvdelen oplevede vedvarende søvnforstyrrelser det første år efter traumet ( Nightmares and Sleep Disturbances in Children with PTSD: A Polysomnographic and Actigraphy Approach Evaluation - PMC ). Også hos voksne PTSD-ramte er søvnforstyrrelser udbredt, inklusive natlige panikanfald svarende til natteskræk. Studier indikerer, at 70–90% af personer med PTSD lider af søvnproblemer som insomnia, mareridt og night terrors (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope). Disse tal er langt over gennemsnittet og understreger en stærk sammenhæng mellem traume og natlige parasomnier.
• Psykiske lidelser: Angst- og stemningslidelser kan disponere til parasomnier. Personer med generaliseret angst, paniklidelse eller depression rapporterer oftere forstyrret søvn med elementer af nattlige rædselsanfald. En kilde angiver, at voksne med PTSD eller anden affektiv lidelse er overrepræsenterede blandt dem, der oplever natteskræk (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Mekanistisk giver det mening, da hyperarousal i vågentilstand (fx ved angst) kan strække sig ind i søvnen og gøre det vanskeligere for hjernen at opretholde dyb, rolig søvn. Et bemærkelsesværdigt fund fra det førnævnte canadiske studie var, at børn med hyppig natteskræk havde større risiko for internaliserende vanskeligheder som 4-5-årige (Sleep terrors in early childhood and associated emotional-behavioral problems - PubMed). Dvs. de børn, der tit havde natteskræk som små, fik senere højere scorer for angst, følelsesmæssig reaktivitet og somatiske klager ifølge forældrerapporter (Sleep terrors in early childhood and associated emotional-behavioral problems - PubMed). Dette tyder på, at natteskræk kan være et tidligt signal om underliggende angst eller følelsesmæssig belastning hos barnet – eller omvendt, at disse børn påvirkes mere af stress og derfor både får mere natteskræk og flere angst-symptomer. Uanset hvad viser det en interessant sammenhæng mellem parasomnier og psykologisk trivsel.
• Andre søvnforstyrrelser: Natteskræk optræder tit sammen med andre parasomnier. Som nævnt er søvngængeri (somnambulisme) ofte forbundet – børn med natteskræk kan begynde at gå i søvne, og omvendt kan søvngængere have episoder af natteskræk (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Disse to fænomener deler mekanismer og risikofaktorer. Enuresis (sengevædning) er også rapporteret hyppigere hos børn med parasomnier. Endvidere er visse søvnsygdomme associeret med natteskræk: Obstruktiv søvnapnø, søvnløshed og restless legs (uro i benene) er eksempler på tilstande, der skaber urolig nattesøvn og dermed kan provokere episoder (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment). En undersøgelse i Medical News Today noterer fx, at migræne, hovedtraumer og søvnapnø ofte ses hos patienter med natteskræk (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment). Disse sammenhænge betyder, at personer, der lider af både natteskræk og en anden søvnforstyrrelse, kan få gavn af at få behandlet den anden lidelse for derigennem at bedre nattesøvnen generelt.
• Neurologiske sygdomme: Det er sjældent, men nogle neurologiske tilstande er blevet sat i forbindelse med natteskræk. Parkinsons sygdom er et eksempel: I en undersøgelse af 661 patienter med Parkinson (gennemsnitsalder ~70 år) rapporterede 3,9% af dem at opleve natteskræk, hvilket er højere end forekomsten blandt ældre generelt (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment). Mange af disse Parkinson-patienter havde samtidig mareridt eller REM-søvnforstyrrelser. Mekanismen kan hænge sammen med Parkinsons påvirkning af hjernestammen og søvnregulering, eller være en sideeffekt af parkinsons-medicin. Også udviklingsforstyrrelser har høj komorbiditet med parasomnier: Børn med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) har markant oftere søvnproblemer, herunder natteskræk. Et nyere studie fandt, at ca. 17% af børn med autisme oplevede tilbagevendende natteskræk (Pattern of sleep disorders among children with autism spectrum ...) – til sammenligning er den tilsvarende andel for børn generelt lavere (typisk 1–6% på et givent alderstrin, dog højere når kumulativt målt) ( Sleep Terrors: An Updated Review - PMC ) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Tilsvarende er børn med ADHD ofte plaget af urolig søvn, og nogle studier peger på øget forekomst af parasomnier i denne gruppe, om end tallene varierer.
• Misbrug af stoffer/alkohol: Alkohol påvirker søvnarkitekturen markant og er en kendt trigger for natteskræk hos disponerede voksne. Kronisk alkoholmisbrug er blevet knyttet til en stor andel af rapporterede natteskræk-tilfælde hos voksne – i en kasuistik og litteraturgennemgang fra 2023 estimeres det, at 20–36% af patienter med alkoholafhængighed oplever sleep terror-episoder ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ). Dette tal skal tages med forbehold (små stikprøver), men retningen er klar: alkoholikere har langt hyppigere parasomnier end normalbefolkningen. Forklaringen er formentlig, at alkohol først gør søvnen unormalt dyb, for derefter (senere på natten eller under abstinenser) at give stor uro og REM-rebound, hvilket forstyrrer balancen mellem søvnstadierne ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ). Stofmisbrug (fx amfetamin, der giver søvnmangel, eller opioider, der kan fragmentere søvnen) kan tænkes at have lignende effekter, om end der er knap så meget data herpå. Det er under alle omstændigheder vigtigt at spørge ind til alkohol og eventuelt stofbrug hos voksne patienter med nyopstået natteskræk.

De epidemiologiske opdateringer underbygger altså, at natteskræk er almindeligt i barndommen og oftest forsvinder med alderen. Forekomsten blandt voksne er lav, men ikke ubetydelig – især ikke blandt særlige risikogrupper. Vi har nu et klarere billede af, hvilke faktorer der øger sandsynligheden for vedvarende eller sen-debuterende natteskræk (såsom genetik, PTSD, alkohol mv.), hvilket er værdifuldt viden for både læger og familier. Det betyder fx, at man kan være ekstra opmærksom på søvnforstyrrelser hos børn med traumatiske oplevelser eller familiehistorie, samt at man hos voksne med natteskræk aktivt bør lede efter og håndtere potentielle triggere som søvnapnø, stress eller misbrug.

Sammenhæng med andre lidelser

De seneste par års forskning har yderligere belyst, hvordan natteskræk ofte indgår i et større klinisk billede og overlapper med andre lidelser:

• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD): Som nævnt er der en tydelig sammenhæng mellem PTSD og parasomnier. Børn med PTSD oplever langt oftere natteskræk end jævnaldrende uden PTSD ( Nightmares and Sleep Disturbances in Children with PTSD: A Polysomnographic and Actigraphy Approach Evaluation - PMC ). Natteskræk kan i disse tilfælde være en del af det posttraumatiske symptombillede sammen med mareridt og søvnfragmentering. Hos voksne med PTSD er natlige søvnforstyrrelser nærmere reglen end undtagelsen – studier antyder, at størstedelen (op mod 70%) af PTSD-ramte voksne oplever gentagne night terrors-lignende episoder, udover klassiske mareridt (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope). Disse episoder kan indeholde flashbacks til traumet i en sådan grad, at nogle forskere kalder dem “PTSD night terrors” (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope). Sammenhængen er så markant, at behandlere i stigende grad fokuserer på søvn som led i PTSD-behandling. Fx tyder klinisk erfaring på, at hvis man med succes kan dæmpe mareridt og natteskræk hos PTSD-patienter (gennem terapi eller medicin, f.eks. prazosin mod mareridt), så kan det forbedre både søvnkvalitet og PTSD-symptomer i dagtiden. Nyere retningslinjer fremhæver derfor, at håndtering af søvnforstyrrelser bør være et tidligt fokus i PTSD-forløb, da ubehandlet søvnfragmentering kan forværre eller vedligeholde PTSD-symptomer.
• Andre søvnforstyrrelser: Natteskræk overlapper med andre søvnrelaterede fænomener. Der er, som nævnt, en stærk association med søvngængeri, og disse to parasomnier kan forekomme sekventielt hos samme person (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Mange eksperter anser dem for forskellige udtryk af beslægtede mekanismer (opvågninger fra dyb søvn). Natteskræk adskiller sig fra mareridt ved at forekomme i NREM-søvn og ved fravær af erindring om drømmeindhold, men grænsen mellem disse tilstande er ikke altid skarp. Hos enkelte voksne med tilbagevendende “natterædsel” viser det sig, at der egentlig er tale om REM-søvnforstyrrelsen RBD (REM Sleep Behavior Disorder), hvor personen udlever drømme med skrig og fysiske bevægelser (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope). Disse tilfælde kan fejltolkes som natteskræk, fordi de involverer panisk opvågning – men de har i realiteten drømmeindhold (ofte voldsomt) som patienten kan huske, og de kræver en anden behandling (clonazepam anvendes typisk til RBD). Derfor er det vigtigt med en grundig søvnanamnese: hvis en patient kan beskrive mareridtslignende scener efter en “natteskræk”-episode, kan det pege mod RBD eller mareridt fremfor klassisk natteskræk. Omvendt kan obstruktiv søvnapnø eller andre NREM-forstyrrelser ligge bag nogle tilfælde af natteskræk, som tidligere nævnt. Alt i alt skal lægen vurdere, om natteskræk-episoderne optræder isoleret, eller om de indgår i et syndromkompleks med andre søvnproblemer – for ofte er det sidstnævnte tilfældet.
• Neuropsykiatriske lidelser: Udover PTSD er der øget opmærksomhed på sammenhængen mellem natteskræk og udviklings- eller psykiatriske lidelser. Børn med autisme har som gruppe en markant højere forekomst af søvnforstyrrelser, herunder natterædsel (Pattern of sleep disorders among children with autism spectrum ...). Ligeledes rapporteres børn med ADHD ofte at have natlige opvågninger, mareridt og til tider natteskræk hyppigere end andre børn (dog varierer fundene, og søvnproblemerne kan også skyldes ADHD-medicin eller komorbid angst). Hypotesen er, at neuropsykiatriske tilstande, der involverer øget arousal (vågenhedsdrift) eller sensorisk følsomhed, kan predisponere hjernen til at reagere mere voldsomt under dyb søvn. Angstlidelser hos voksne er også koblet til natteskræk, som nævnt ovenfor (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Og selvom depression typisk forbindes med REM-relaterede forstyrrelser (som tidligt morgenopvågning og drømmeerindring), så ser man også, at svært deprimerede til tider kan få indslag af natteskræk – muligvis pga. samtidig angst eller effekt af antidepressiva på søvnstadierne.

Disse indsigter understreger vigtigheden af at se natteskræk i en helhedskontekst. Når patienter (børn eller voksne) præsenterer med natlige terroranfald, bør man screene for komorbide tilstande som PTSD, angst, depression, andre parasomnier og neurologiske lidelser. Ofte kan behandling af den underliggende tilstand reducere eller helt fjerne natteskræk-symptomerne. For eksempel vil traumefokuseret terapi og evt. mareridtsbehandling hos et barn med PTSD sandsynligvis nedbringe hyppigheden af natteskræk. Et andet eksempel er en voksen med ubehandlet søvnapnø og natteskræk – her vil CPAP-behandling af apnøen i mange tilfælde eliminere de paniske opvågninger (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention). Den nyeste viden peger altså på en integreret tilgang, hvor natteskræk ikke betragtes isoleret, men som en del af patientens samlede søvn- og psykiske helbred. Denne holistiske forståelse er en vigtig udvikling de seneste år, da den hjælper med at målrette behandling og forebyggelse: Ved at adressere alle relevante faktorer (søvnvaner, komorbide lidelser, stressorer) opnås den bedste kontrol over natteskræk.

Kilder: Nyt fra 2023-25 er indarbejdet, herunder kliniske studier og reviews (Sleep terrors in early childhood and associated emotional-behavioral problems - PubMed) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ) ( Nightmares and Sleep Disturbances in Children with PTSD: A Polysomnographic and Actigraphy Approach Evaluation - PMC ) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention), samt opdaterede retningslinjer og ekspertudsagn (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf). Disse understreger en nuanceret forståelse af natteskræk som fænomen – fra de biologiske mekanismer til praktisk håndtering – hvilket alt sammen kommer både patienter og behandlere til gode i håndteringen af denne ofte foruroligende, men oftest godartede, søvnforstyrrelse.

( Sleep Terrors: An Updated Review - PMC ) ( Sleep Terrors: An Updated Review - PMC ) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (PTSD Treatment Algorithm Suggests First Targeting Sleep Problems) ( Nightmares and Sleep Disturbances in Children with PTSD: A Polysomnographic and Actigraphy Approach Evaluation - PMC ) (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope) (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope) (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope) (PTSD and Night Terrors: How to Help Someone Cope) (Strange episodes during sleep – epilepsy or parasomnia? | Tidsskrift for Den norske legeforening) (The Effect of Genetics on Sleep Disorders: A Review) (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment) (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment) (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment) (Night terrors: Causes, symptoms, and treatment) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ) ( A Rare Case of Sleep Terror Disorder in an Adult With Chronic Alcohol Abuse: A Case Report and Literature Review - PMC ) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Night Terrors: Causes and Tips for Prevention) (Pattern of sleep disorders among children with autism spectrum ...) (Shared EEG correlates between non-REM parasomnia experiences and dreams | Nature Communications) (Sleep Terrors Medication - Medscape Reference) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf) (Night Terrors - StatPearls - NCBI Bookshelf)