Natteskræk – hvad er det, og hvordan du får det til at gå over?

Artiklen her falder uden for de gængse emner på denne blog. Jeg gør undtagelsen for at dele min metode til at guide et barn ud af et natteskræksanfald. Min egen søn led af natteskræk (night terror) fra 2 til 12 år. Det var voldsomt – altså voldsomme og hyppige anfald (mindst fem gange om ugen). Det var også stressende og har påvirket mit nervsystem i mange år efter.

I begyndelsen kunne et anfald vare 45 minutter. Her vidste min mand og jeg ikke, hvad der foregik, så vi begik alle mulige fejl. Fra 11 til 12 årsalderen klingede anfaldene af og bevægede sig mere over i noget søvngængeri, som kun strakte sig over nogle få måneder.

Natteskræk er indgribende i familielivet. Vi droppede at bruge barnepasser alle de år, for det var simpelthen for vildt at udsætte en person udenfor familien for sådan en voldsom oplevelse. Jeg var ofte alene voksen på vagten og sad og ammede lillesøster, når det gik løs. Andre gange vågnede lillesøster af episoden. Det var fuldstændig kaotisk.

Før du får mine råd, vil jeg lige fortælle lidt generelt om natteskræk, som også er kendt som søvnrædsel og night terror.

Hvad er natteskræk eller hvad er night terrors?

Natteskræk er en form for søvnforstyrrelse. Det indebærer, at barnet (og meget sjældent den voksne) ser ud til at vågne brat op og er bange, og at man ikke kan huske, hvad der skræmte en. Nogle har også fysiske symptomer såsom hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Anfaldene kan vare op til 45 minutter, men de fleste varer kun få minutter. Natteskræk ses fra omkring halvandet-to-årsalderen og er hyppigst hos de mindste børn. Med årene aftager anfaldene, og hos nogle går de over i søvngængeri – sådan var det også hos min søn.

Hvilken søvnfase optræder natteskræk i?

Natteskræk hører til en gruppe søvnforstyrrelser, der kaldes NREM-parasomnier eller arousal-forstyrrelser. Navnet siger det: anfaldene opstår i den dybe non-REM-søvn
– typisk når hjernen er på vej op fra det dybeste søvnstadie, men kun når halvvejs. Derfor kommer de næsten altid i den første tredjedel af natten  (Sundhed.dk og
KidsHealth).

Det er altså ikke drømmesøvn. I REM-søvnen, hvor de levende drømme hører hjemme, er kroppen nærmest lammet, så man ikke kan udleve det, man drømmer. Netop derfor kan et natteskræksanfald ikke foregå i REM: barnet sætter sig op, bevæger sig og skriger. Og netop derfor husker barnet sjældent noget bagefter – i modsætning til efter et mareridt.

Hvad der helt præcist sker i hjernen undervejs, blev målt for første gang i 2026. Det kan du læse om i PDF’en nederst i artiklen.

Hos min søn optrådte anfaldene for det meste inden for den første times søvn.

Er man vågen, når man har natteskræk?

Nej, man sover stadig, selvom man kan virke vågen. Det er derfor, at man ofte ikke kan huske, hvad der skræmte en. Min søn har aldrig kunne huske et natteskræksanfald – han har kun hørt om det fra os forældre.

Hvad sker der, når man har et natteskræksanfald?

Det er forskelligt fra barn til barn, hvordan et natteskræksanfald foregår. For min søns vedkommende sad han pludselig op i sengen med vidt opspilede øjne, han dirrede af anspændthed over hele kroppen, græd og var tydeligvis rædselsslagen. Nogle gange pegede han med rædsel og vantro ud i luften, som om han så noget grufuldt. Han så fuldstændig vågen ud hver gang og var ofte badet i sved.

Hvordan opstår natteskræk?

Natteskræk er i høj grad medfødt. I et studie fra 2025 havde knap halvdelen af deltagerne selv familie med samme træk, og forskerne er begyndt at kortlægge generne bag.

Det betyder også noget, der er værd at sige højt: det er ikke noget, du har gjort. Natteskræk skyldes ikke dårlig opdragelse, og det er ikke i sig selv et tegn på, at barnet har været udsat for noget.

Til gengæld findes der en række ting, der kan udløse et anfald hos et barn, som i forvejen har anlægget:

• Feber og sygdom
• For lidt søvn – efter en periode med søvnmangel bliver den dybe søvn tungere
• Sen sengetid, ofte som følge af skærmtid om aftenen
• Forstyrret vejrtrækning under søvn, for eksempel kraftig snorken
• Perioder med uro eller stress i hverdagen

Er natteskræk mareridt?

Natteskræk og mareridt minder meget om hinanden, men der er alligevel en forskel. Mareridt opleves ofte som en forfærdelig drøm, der kan vække én, og efterlade én forvirret og forskrækket. Natteskræk er en form for anfald, der opleves som virkelighed. Mareridt forekommer typisk hos børn i alderen 4-12 år, men kan også forekomme hos voksne.

Forskellen ligger i søvnfasen. Mareridt hører til drømmesøvnen og kommer derfor oftest sidst på natten – barnet vågner, er bange og kan fortælle om drømmen. Natteskræk sker i den dybe søvn først på natten – barnet vågner ikke og husker intet.

Hvordan behandler man natteskræk?

Natteskræk behandles normalt ikke med medicin, for hos langt de fleste går det over af sig selv, efterhånden som barnet bliver ældre. En mindre gruppe tager det dog med ind i voksenlivet. Der er alligevel et par ting, det er værd at kende.

Planlagte opvækninger

Kommer anfaldene på nogenlunde samme tidspunkt hver nat, anbefaler søvnklinikker en metode, der hedder planlagte opvækninger: du vækker barnet let 15-30 minutter før det sædvanlige tidspunkt, i cirka en uge. Tanken er at afbryde det søvnstadie, anfaldet udspringer af. Metoden er udbredt og ufarlig, men evidensen bag den er stadig begrænset – så det er et forsøg værd, ikke en garanti.

Få undersøgt vejrtrækningen

Snorker dit barn kraftigt eller holder pauser i vejrtrækningen om natten, er det værd at få set på. Forstyrret vejrtrækning under søvn kan gøre den dybe søvn urolig og dermed give flere anfald – og det er noget, en læge faktisk kan gøre noget ved.

Hvis der er uro bag

Er anfaldene startet eller taget til i en periode med stress eller store forandringer, kan det give mening at tale med lægen eller en psykolog om selve uroen. Ikke fordi stress skaber natteskræk, men fordi det kan gøre anfaldene hyppigere.

Kan man forebygge natteskræk?

Du kan ikke forebygge selve anlægget. Men du kan påvirke, hvor ofte anfaldene kommer – og det er der, de fleste familier har noget at hente.

• Sørg for, at barnet får nok søvn, og undgå at det bliver overtræt
• Hold sengetiden nogenlunde fast, også i weekenden
• Sluk skærme i god tid før sengetid, og hold tv’et ude af soveværelset
• Vær ekstra opmærksom i perioder med feber og sygdom – dér kommer anfaldene ofte tættere
• Få kraftig snorken eller vejrtrækningspauser undersøgt hos lægen
• Ryd op omkring sengen, så barnet ikke kan komme til skade under et anfald

Heldigvis forsvinder natteskræk oftest af sig selv, efterhånden som barnet bliver ældre.

Er natteskræk farligt?

Natteskræk er ikke farligt, men det kan være meget foruroligende og ubehageligt. Nogle mennesker oplever natteskræk hver nat, mens andre kun oplever dem en gang i mellem. Natteskræk forekommer hovedsageligt hos børn, men voksne kan også lide af denne søvnforstyrrelse.

Kan voksne lide af natteskræk?

Natteskræk kan også ramme voksne. Selvom det er mere sjældent, kan det stadig ske. I modsætning til børn, der ofte vågner op af deres egne skrig, kan voksne have svært ved at komme ud af natteskræk. De fleste voksne, der lider af natteskræk, oplever dem dog kun sjældent. Jeg kender selv til en voksen, der beskriver sine anfald som at hun er “i virkeligheden” med sin partner ved sin side samtidig med, at hun ser en anden verden. Websitet alt.dk har i 2024 udgivet denne artikel om en voksen kvinde, der lider af ‘natteangst’, som de bl.a. kalder lidelsen.

Symptomer på natteskræk

Anfaldet kommer typisk kort efter, at barnet er faldet i søvn. Barnet kan sætte sig op, skrige eller græde, virke rædselsslagent og være svært at få kontakt med. Kroppen reagerer, som om der var fare på færde: hjertebanken, sved og hurtig vejrtrækning. Barnet ser vågent ud, men er det ikke – og husker sjældent noget næste morgen.

Hvornår skal du søge læge?

Ny forskning peger på noget, der er rart at vide som forælder: det afgørende er ikke, om barnet har anfald, men hvor ofte. Et anfald i ny og næ er en normal del af udviklingen for rigtig mange børn. Kommer de derimod flere gange om ugen gennem længere tid, er det værd at nævne – ikke fordi natteskræk i sig selv er farligt, men fordi hyppige anfald kan følges med noget andet, det er godt at få øje på tidligt.

Tag fat i lægen, hvis:

• anfaldene er hyppige eller varer længe
• barnet kommer til skade eller forlader sengen under anfald
• barnet er træt, uoplagt eller svært at få i gang om dagen
• barnet snorker kraftigt eller holder pauser i vejrtrækningen
• anfaldene først starter i teenageårene eller fortsætter ind i voksenlivet
• I som familie er ved at være slidt op – det er en gyldig grund i sig selv

Sådan guidede jeg mit barn ud af sine natteskræksanfald

Da min søn var omkring 9-10 år (og først da!) lærte jeg at guide ham ud af anfaldene. Jeg læste rådet hos en hypnotisør, der var far til et barn med natteskræk.

Jeg placerede mig ved siden af hans seng uden at røre ved ham, trak vejret dybt og roligt og sagde til ham med så meget ro i stemmen, som jeg kunne mønstre:

“Lige om lidt tæller jeg baglæns fra 5 til 1, og når jeg kommer til 1, skal du lægge dig ned og sove roligt videre”, Og så talte jeg langsomt og messende fra 5 til 1.

Nogle gange lagde han sig ned og sov efter første nedtælling. Andre gange skulle jeg gentage seancen nogle gange, men det virkede meget bedre end alt andet, vi havde prøvet.

Vigtigt at undgå, når dit barn har et anfald af natteskræk

• Rør ikke ved dit barn, når det har et anfald. De længste anfald, min søn havde, var når vi ikke forstod, at vi ikke skulle tage ham op og trøste ham. Jeg ved, at det føles naturstridigt ikke at trøste sit barn, men forsøg at lade være.
• Sig ikke barnets navn, når det har et anfald.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke hørte om disse råd, før min søn var i 10 årsalderen. Men jeg lærte at anse dem som vigtige.

Ny viden om natteskræk – samlet i én PDF

Da min søn havde natteskræk, var der ikke meget at læse. Det har ændret sig. De sidste to år er der kommet forskning, som forklarer præcis det, jeg stod og undrede mig over midt om natten. Med hjælp fra min AI-assistent har jeg samlet det vigtigste på dansk i denne PDF.

For eksempel dette, fra et studie hvor man målte hjerneaktiviteten under selve anfaldet:

Under et anfald er hjernen hverken vågen eller sovende – den er begge dele på én gang. De områder, der styrer bevægelse og følelser, opfører sig som i vågen tilstand. Samtidig ligger de forreste dele af hjernen – dem, der står for genkendelse, dømmekraft og hukommelse – stadig i dyb søvn.

Det er forklaringen på, hvorfor dit barn kan have vidåbne øjne og alligevel ikke kende dig.

Du finder også tallene: 11 % af 4-årige har anfald i løbet af en uge, 30–40 % af mindre børn oplever natteskræk på et tidspunkt — langt færre får det hyppigt — og hos omkring 50 % af søvngængere er der en forælder eller søskende med samme træk. Det er med andre ord ikke noget, du har gjort.

Og til sidst et afsnit om, hvornår det er tid til at tage en snak med lægen – for den vurdering er svær at stå med alene.

5 sider, på dansk, med kildehenvisninger. Hent PDF’en her.

De bedste hilsner