Er du mere til tastaturtryk end museklik og -rul? Det er jeg. Derfor har jeg lavet en huskeliste med de vigtigste tastaturgenveje til Microsoft Edge og Google Chrome til os, der bruger browseren som et af de vigtigste arbejdsredskaber.
Åbn ny fane med Ctrl + T
Åbn nyt vindue med Ctrl + N
Rul ned på en side med Mellemrumstast
Rul op på en side med Shift + Mellemrumstast
Markér al teksten i adressefeltet med Ctrl + L
Skift til fanen til højre med Ctrl + Tab
Skift til fanen til venstre med Ctrl + Shift + Tab Eller Ctrl + PgUp
Luk aktiv fane med Ctrl + W
Åben inkognito-vindue med Ctrl + Shift + N
Bonustip: fortryd lukning af fane Ctrl + Shift + T
Du kan finde (mange) flere genveje hos Google og hos Microsoft (jeg tør vædde på, at du ikke kan lære dem alle sammen uden af).
Med øvelse, print og disiplin, får du dem lært
Da jeg var i tyverne lærte jeg shortcuts uden af på rekordtid. Jeg er ikke i tyverne længere, og min evne til at lære nye ting uden af, afhænger nu mere af, hvor spændende de er. Det her er IKKE spændende. Men det er nyttigt og sundt for mine musetrætte arme, så det har krævet en indsats at lære genvejene uden af.
Derfor har jeg undtagelsesvist printet noget ud: Jeg har printet en kopi af genvejene, klippet den til og sat den ved min computer, ind til jeg har lært genvejene uden af. Og helt ærligt: Lappen nåede at blive lidt nusset, før jeg fik dem lært.
Du er velkommen til at printe min huskeliste ud, så du også kan blive mere effektiv og musearmsvenlig. Du finder den i PDF-format her.
0 kommentarer