Hvornår er det tid til en ny hjemmeside?‎‎ ‎‎10 tegn på, at din hjemmeside skal redesignes

af | Online Markedsføring, SEO, Webdesign

Veldesignede og brugervenlige hjemmesider tiltrækker trafik og holder besøgende engageret med indholdet. Til gengæld kan din hjemmeside også skade din forretning, hvis den ikke lever op til forventningerne.

Hvornår har du sidst redesignet din hjemmeside?

Hvis du ikke kan svare på det, er det måske på tide at begynde at tænke over det. En hjemmeside bør altid udvikle sig for at imødekomme din virksomheds og dit publikums behov. Men har den stået stille nogle år, er det med sikkerhed tid til at gøre NOGET.

Stil dig selv følgende spørgsmål for at finde ud af, om din hjemmeside trænger til et redesign

1. Har dit marked slået en kolbøtte?

Du ved allerede, at samme salgstaktik ikke virker på Generation Z og Millennials, som fungerer på Generation X og Baby Boomers.

Hvis du for nylig har lanceret nye produkter eller ydelser, der er rettet mod en bestemt målgruppe eller ønsker at henvende dig til et bredere marked, end du havde tidligere, er det tid til et nyt hjemmesidedesign.

2. Er din hjemmeside visuelt outdated?

Dit websted er som en blind date: Første indtryk er afgørende. En besøgende kommer ikke til at klikke rundt på din hjemmeside eller fortsætte med at scrolle ned, hvis de synes, det er visuelt utiltalende. Hvis dit websted blev lavet for 10 år siden, og det stadig ser ud som dengang, er det tid til et redesign.

En visuelt forældet hjemmeside fortæller brugeren, at du ikke har fingeren på pulsen. Endnu vigtigere viser det, at du er ligeglad. Det er svært at positionere sig selv som leder eller ekspert på et specifikt område med en hjemmeside, der med sit look fortæller en anden historie om dig.

Dit websted bør opdateres, på samme måde som en butiksejer opdaterer sin facade med det, der er nyt, innovativt og letfordøjeligt.

3. Har din virksomhed rebrandet?

Når din virksomhed ændrer sig, bør din hjemmeside også ændre sig. En brand-opdatering, der ikke inkluderer dit website, er ikke en brand-opdatering i denne digitale verden.

Hvis din virksomhed har gennemgået væsentlige ændringer, uanset om det er betydelige ændringer i ledelsen eller om det er missionserklæringen, farvepalet eller produktlinje, betyder det sandsynligvis, at det er tid til en hjemmesideændring, der afspejler disse opdateringer.

4. Er din hjemmeside er fejlbehæftet?

Det er ikke kun dårligt eller billigt producerede hjemmesider, der er fejlbehæftede.

Layoutet kan vises forkert eller med fejlkoder, hvis et WordPress-plugin, som er brugt til hjemmesidens opbygning, ikke er blevet opdateret eller ikke længere understøttes.

Måske er der billeder, der ikke bliver vist, links eller redirects/viderestillinger, der ikke virker.

Den bedste måde at finde ud af, om din hjemmeside lider af nogle af disse ulemper, er at udføre eller få udført en komplet hjemmesiderevision.

Brug tid på at gennemgå alle mulige afkroge, afprøve hver eneste knap og formular, se hver eneste video og så videre. Du kan derefter redesigne de elementer og sider, der har brug for det.

5. Er din hjemmeside for teksttung?

Et teksttungt website falder ind under paraplyen af et forældet websted.

Sådan her er det: Vi lever i en visuel verden. Hvis din hjemmeside har ”mur af tekst”, er det tid til et redesign.

For meget tekst på en gang virker overvældende. Uanset hvilket budskab du forsøger at formidle, vil det højst sandsynligt gå tabt, hvis dine tekster er for lange eller ikke bliver løsnet op af billeder og white space.

6. Har din hjemmeside dårlig navigation?

Der er visse sider på din hjemmeside, som altid skal være nemme at finde. For eksempel,

  • hvad din virksomhed laver (Om os)
  • hvad din virksomhed tilbyder (Produkter eller ydelser)
  • Hvem du skal kontakte, når tingene går galt (Kontakt os eller support)

Hvis disse enkle, men vigtige sider er svære at finde, har din hjemmeside et akut behov for en opdatering.

Besøgende skal hurtigt kunne finde det, de leder efter. Hvis de ikke er i stand til at finde den side, det produkt eller den information, de regner med at finde, vil de forlade din hjemmeside og højst sandsynligt drible videre til en af dine konkurrenter.

Hvis dit website er svært at navigere på, vil Google også have svært ved at forstå det. Google er afhængig af strukturen for at afgøre, hvordan den passer ind i hjemmesidens overordnede formål.

Jo nemmere det er for Google at forstå dit website, jo større chance er der for, at Google præsenterer det i relevante søgeresultater.

Hvis din hjemmesides navigationsmenu ikke er nem at finde eller forstå, er det tid til et redesign.

Opfordring til at hente den ultimative hjemmesideguide. Tilmelding til nyhedsbrevet kræves.

7. Oplever du lav konvertering og/eller nedgang i trafikken?

Hvis du overvåger trafikken på din hjemmeside og ser en markant nedgang i trafikken, bemærker lavere gennemsnitlige tider brugt på din side eller måske aldrig har set væsentlig trafik overhovedet, vil du sandsynligvis drage fordel af et komplet eftersyn af hjemmesiden med nye SEO-strategier (søgemaskineoptimering).

Måske oplever du, at der egentlig er fin trafik på din hjemmeside, men hvis ingen af dem konverterer til betalende kunder, vil du også drage fordel af et komplet eftersyn af hjemmesidens konverteringsstrategi.

Din webdesigner bør, sammen med dig, kunne finde årsagen til, hvorfor din hjemmeside oplever lav trafik eller mangelfuld konvertering.

En dygtig webproducent vil ikke alene kunne opdatere din hjemmesides æstetik og evne til at konvertere besøgende til kunder, men også sikre, at din hjemmeside får opmærksomhed fra søgemaskine-bots, der hjælper din virksomhed med at ranke højere på søgemaskineresultatsiden. Dette er især vigtigt, når Google opdaterer algoritmen.

8. Får du for mange irrelevante henvendelser?

Du modtager et væld af henvendelser, som din hjemmeside har genereret. Men henvendelserne er fra personer, som du ikke kan, eller ikke har til hensigt at betjene. Det er spild af tid, og ville det ikke være sjovere, hvis flere henvendelser resulterer i øget omsætning og samarbejde med kunder, som er ideelle for dig at arbejde sammen med?

Det er tid til et redesign. Du har brug for en hjemmeside, der i design og indhold henvender sig til præcis den målgruppe, som du ønsker at arbejde med, og som har brug for netop dine ydelser.

9. Er det for svært at opdatere hjemmesidens indhold?

Hvis din hjemmeside er kodet i et system, hvor det er besværligt at opdatere indholdet, og at du derfor ikke får den opdateret ved behov, er det tid til at skifte til en ny med et smart CMS (content management-system).

Du eller din webansvarlige bør altid være i stand til at foretage hurtige ændringer på din hjemmeside. Uanset om det er at redigere et eksisterende blogindlæg, tilføje eller slette produkter eller blot opdatere dine vilkår og ydelser.

10. Er din hjemmeside ikke responsiv?

Et mobilt responsivt website er ikke længere blot en mulighed, det bør være et krav. Men selv i 2022 er der stadig hjemmesider derude, der ikke er responsive og vises forkert på mobile enheder. Forestil dig brugeroplevelsen af et sådant website. Den bliver kort. Ethvert muligt kundeemne, der lander på et ikke mobilvenligt website fra sin smartphone, vil hoppe ud igen på under et sekund.

Ud over at ødelægge brugeroplevelsen for dine kortvarige besøgende, vil Google stort set ignorere din hjemmeside, medmindre den har kæmpe autoritet fra fordums tid.

Søg assistance fra en specialist

Der findes ikke en tommelfingerregel for, hvor ofte du skal redesigne eller ”opgradere” din hjemmeside. Hvis du har en hurtigvoksende virksomhed, bør din hjemmeside afspejle det. Hvis du er mere etableret, kan opdateringer udvide dit publikum.

Uanset hvilken kategori du falder ind under, bør du konsultere en specialist i webdesign til opgaven.

De allerbedste hilsner
Webdedesigner. Hvilke mål skal din hjemmeside have?

Rikke Ekelund

Skribent

Artiklen her er skrevet af mig. Jeg hedder Rikke Ekelund, og det er primært mig, der skriver her på bloggen. Til dagligt arbejder jeg som freelance webdesigner med at bygge hjemmesider til mine kunder, som jeg også hjælper med drift og support.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også…

Sådan laver du en søgeordsanalyse til din hjemmeside

Sådan laver du en søgeordsanalyse til din hjemmeside

At finde de rigtige søgeord til din hjemmeside kan føles som at lede efter nålen i en høstak – men bare rolig, det er slet ikke så svært, som det måske lyder! Jeg vil tage dig igennem de forskellige trin i en søgeordsanalyse, så du kan optimere din hjemmeside og...

Hvorfor dine e-mails ikke bliver leveret – eller lander i spam

Hvorfor dine e-mails ikke bliver leveret – eller lander i spam

På det seneste har jeg oplevet, at kunder har henvendt sig til mig, fordi de oplever at, deres e-mails ikke når frem til deres modtagere, når disse har en Gmail. Mit svar til mine kunder er, at det må skyldes, at Google har opdateret deres retningslinjer for...