Anmeldelser på Google (Google My Business) kommer sjældent af sig selv. Jeg har i lang tid været for genert til at spørge mine kunder om en af slagsen. Som freelance webdesigner har jeg kun gjort en enkelt gang, hvor kunden gladeligt skrev en fantastisk anmeldelse på Google. Måske var den for god. For Google slettede den, og jeg fik aldrig en forklaring på, hvorfor de gjorde det. Jeg har besluttet, at den ene anmeldelse, jeg har tilbage nu, skal til at have selskab af flere. Derfor har jeg undersøgt, hvordan jeg opretter et link, som mine kunder kan klikke på for at komme direkte til ”skriv anmeldelse” inde på min Google My Business-konto.
Hvordan linker man direkte* til Google-anmeldelse?
- På Google.dk søger du på dit virksomhedsnavn. Når du bruger en computer, skal din Google My Business-konto helst dukke op i højre side af resultatbilledet.
- Klik på linket til Google-anmeldelserne (hvis der ingen anmeldelser er endnu, klikker du på ”Be the first to review”
- Marker og kopier hele URL’en i browserens adresselinje. Det er en meget lang URL, så forkort den evt. med en URL-forkorter som f.eks. bit.ly
Nu har du det link som du kan give dine kunder, når du beder dem om at skrive en anmeldelse. Du kan sende det i e-mails, lægge det på din hjemmeside eller i din autosignatur.
*Det eneste trælse ved det her er, at når man åbner linket fra en mobiltelefon – så åbner det kun Google My Business-kontoen og ikke anmeldelses-pop-up’en. Den udfordring kender jeg ikke en løsning på. Hvis du gør, må du meget gerne skrive om det i kommentaren.
Hvordan linker man til sine Google-anmeldelser?
Hvis du også gerne vil have et link til at vise dine eksisterende anmeldelser, skal du blot markere og kopiere URL’en fra punkt 2 ovenfor. Det er også meget langt og trænger derfor også til en tur i en URL-forkorter.
Sæt i gang
Rigtig god abejdslyst med at forbedre din hjemmesides sikkerhed. Du er velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har spørgsmål til artiklen.
PS: Nu vi er ved det – hvis du har lyst til at hjælpe mig ved at skrive en god anmeldelse på Google, kan du gøre det her.
LÆS OGSÅ OM…
Nede i bunden klikker du på bidrag,kan ikke sende billede her,men når du kikker på bidrag er der en mulighed der hedder skriv anmeldelse.
Hej Kim
Var det et spørgsmål, så må du gerne lige prøve at omformulere det. Jeg forstår det nemlig umiddelbart ikke.
Vh Rikke
Løsning på det trælse problem, så linket også på en mobil åbner anmeldelses pop-up’en:
Linket til mobilversionen af hjemmesiden laves på mobilen i stedet for på en pc/mac.
Når anmeldelses pop-up’en er fremme på mobilen deles linket til egen sms eller mail. Herefter bruges tinyurl.com til at lave linket kort. (Virker på mobilen på både google app’en samt i normal mobil-browser).
Dvs., at der ialt skal laves 2 link.
Et link på pc/mac, der skal bruges på normal pc-hjemmeside samt et link på en mobil, der skal bruges i hjemmesidens mobil-version.
mvh T.
Hej T
Tusind tak for problemknusning! Det vil jeg snarest afprøve og opdatere med.
Ha’ en fantastisk fredag!
Bedste hilsner
Rikke
En løsning som virker til både mobil og desktop er:
Søg din virksomhed frem her:
https://developers.google.com/maps/documentation/javascript/examples/places-placeid-finder#maps_places_placeid_finder-html
Kopiér Place ID og indsæt det efter nedenstående link
https://search.google.com/local/writereview?placeid=